Find Neff OUTLET tilbud her
GUIDE TIL OVNSYMBOLER OG PROGRAMMER
Moderne ovne har mange forskellige indstillinger og programmer, der hjælper dig med at få de bedste resultater. Disse funktioner er repræsenteret af et universelt symbol og kan ses på ovne fra forskellige producenter. Denne praktiske guide til NEFFs ovnsymboler hjælper dig med at forstå din ovn og få mest muligt ud af den. Guiden forklarer de nyeste symboler for varmluft, grillsymboler og rengørings- og sikkerhedssymboler. Vi vil også forklare dig de bedste ovnsymboler til bagværk, scones, brød og pizza.
Symbol for tænd og sluk

Symbol for tænd og sluk
Tryk her for at tænde og slukke ovnen.
Symboler for varmluft og tilberedningsmetoder

Symbol for varmluft
Standardindstillingen for mange ovne med varmluft viser ofte en ventilator i en cirkel. Dette er grundindstillingen på mange ovne for de fleste madlavningsopgaver. Det er altid værd at kontrollere, om din ovn har en mere passende indstilling for den ret, du laver, eller en mere avanceret funktion som f.eks. NEFFs CircoTherm® varmluft-system.

Symbol for CircoTherm® varmluft
Mange NEFF-ovne har CircoTherm®, et unikt varmluftsystem, der gør det muligt at bage og stege samtidigt i forskellige niveauer i ovnen, så du kan tilberede forskellige retter på samme tid, og have dem parat samtidigt. Dette illustreres med et stort ventilator-symbol.

Symbol for varmluft/impulsgril - Grill og varmluft
Stegning af fjerkræ, hele fisk eller større kødstykker. Grillelementet og ventilatoren tændes og slukkes skiftevis. Ventilatoren hvirvler den varme luft rundt om retten. Dette symbol viser grillelementet over ventilatoren.

Symbol for undervarme
Ovne med over- og undervarmeelementer er meget alsidige, da elementerne kan tændes og slukkes separat. Symbolet for undervarme en enkelt eller to linjer nederst i symbolet. Anvendes til retter der skal tilberedes f.eks. i et vandbad eller til efterbagning af brød. Varmen kommer kun nedefra.

Symbol for over- og undervarme
To linjer øverst og nederst i symbolet. Denne indstilling er ideel til traditionel bagning eller stegning i ét niveau. Denne ovnfunktion er særligt velegnet til kager med fugtig fyld på toppen. Varmen kommer ensartet oppefra og nedefra. Ventilatoren er slukket under denne indstilling.

Symbol for pizza-funktion - varmluft med undervarme
Hvad er den bedste indstilling for pizza? Ved at kombinere undervarme med varmluften kan du være sikker på, at pizzabunden bliver dejlig sprød, uden at fyldet får for meget eller bliver brændt af. Denne indstilling af varmluft med undervarme er også god til bagværk, hvor du gerne vil have fyldet til at være saftigt. Se efter symbolet, der viser en ventilator med en enkelt linje nedenunder, eller på NEFF-ovne med en rigtig pizza-funktion, vil der være et symbol med et stykke pizza.

Symbol for brødbagning
Det kan være en udfordring at få brødet rigtig lækkert. En ovn med en bagefunktion kan være en stor hjælp. NEFFs ovne med dette symbol - et brød - bager brødet perfekt ved høj temperatur.

Symbol for langtidsstegning
Et godt alternativ til undervarme uden varmluft til mad der skal tilberedes langsomt. Ovne med denne funktion bruger skånsom over- og undervarme til at tilberede maden grundigt, og det bliver dejligt mørt efter mange timer. Til skånsom og langsom tilberedning af på forhånd brunet kød i et fad uden låg. Varmen kommer ved lav temperatur ensartet oppefra og nedefra.

Symbol for hævetrin
Til hævning af gærdej og surdej og til dyrkning af yoghurt. Dej hæver hurtigere end ved stuetemperatur. Dejens overflade udtørrer ikke og brødet hæver maksimalt.
Symboler for grillning i ovnen

Symbol for grill med stor flade
Til grillning af flade grillstykker, som steaks, pølser eller toast og til gratinering. Hele fladen under grillelementet opvarmes. Symbolet vises med to rækker takkede linjer.

Symbol for grill med lille flade
Den delvise grill bruges til grillning af mindre mængder mad. Det er vigtigt, at dine madvarer placeres direkte under det varme grillområde i midten af grillelementet. Symbolet viser en enkelt takket linje.

Symbol for grill med undervarme
Denne indstilling er ideel til, når du vil have en sprød bund og en skånsomt grillet top, når du skal bage tærter, quicher og pizzaer. Se efter en takket linje øverst og en lige linje nederst.
Symboler for ekstra ovnfunktioner

Symbol for forvarmning af service
Godt til middagsselskaber eller opvarmning af tallerkner inden den serveres. Symbolet for forvarmning eller forvarmning af service viser to eller tre stablede tallerkner.

Symbol for optøning
Denne indstilling med lav temperatur er virkelig praktisk, da du hurtigt kan optø frosne madvarer på en sikker måde. Se efter symbolet, der viser frost med en vanddråbe under.

Symbol for belysning i ovnen
Giver et godt overblik over, hvad der er i ovnen uden at åbne den. Indvendigt lys har symbolet med en pære.

Symbol for genopvarmning
Genopvarmning anvendes til skånsom opvarmning af madvarer, og til at gøre bagværk sprødt igen. Ovne med denne funktion har et symbol, der viser en tallerken med varm mad, og en streg neden under.

Symbol for lynopvarmning
Spar tid med forvarmning af din NEFF-ovn ved at aktivere denne funktion. Med lynopvarmningsfunktionen opnås den ønskede ovntemperatur meget hurtigt uden yderligere energiforbrug. Lynopvarmning aktiverer flere varmelegemer samtidigt for at opnå temperaturen hurtigt.

Symbol for holde varm funktionen
En ideel indstilling for at holde maden varm, uden at den udtørrer før servering. Indstilles typisk mellem 66 °C til 100 °C.
Symboler for ovne med selvrens

Symbol for pyrolytisk selvrens
Ovne med funktionen pyrolytisk selvrens opvarmer oven til 485 ° C, herved bliver alle madrester til aske. Ovnrummet kan efter afslutningen tørres af med en fugtig klud. Se efter symbolet med tre sæt pile eller prikker, for at bruge denne funktion.

Symbolet EasyClean®
Hvis ovnen er lettere snavset, kan der hældes omkring 400 ml vand og en dråbe opvaskemiddel i bagepladen på nederste trin, og derefter vælges programmet EasyClean®. Programmet blødgør fastbrændte madrester, så du nemt kan tørre dem af - for hurtig og ukompliceret rengøring af ovnen.

Symbol for afkalkning
Dampovne skal regelmæssigt afkalkes, så de bliver ved med at fungere korrekt. Heldigvis kan det gøres automatisk med afkalkningsfunktionen, som vises med et symbol med fire pile, der peger nedad.

Symbol for Eco Clean
Eco Clean er en ekstremt fin keramisk belægning i ovnens top, sider og bagvæg. Den har et stort overfladeområde, som gør den ekstremt absorberende. Den absorberer fedtpartikler og holder ovnens indersider rene.
Symboler for sikkerhedsfunktioner

Symbol for børnesikring
Nogle ovne har børnesikring. Tryk ca. 4 sekunder for at aktivere og deaktivere. Se efter nøglesymbolet for at se, om din ovn har denne indstilling.

Symbol for minutur
Et minutur er virkelig nyttigt, da det slukker ovnen efter en bestemt tid og giver et hørbart bip. Det er vist med et ur-symbol.

Symbol for alarm
Denne simple indstilling - et gammeldags minutur - alarmerer, når tilberedningen er færdig. Symbolet ligner en klokke.